Vi er klar til at hjælpe din forretning

  • Robotter
  • Ai & Machine Learning
  • Big Data
  • Kontakt os og hør mere

Nu rykker robotterne ind i butikken

Intelligente robotsystemer kan lave isvafler og skænke fadøl, og samtidig forsyne butikker og leverandører med værdifulde data og statistik

Forestil dig en robotarm som vi kender dem fra industrien, bare i lille format på størrelse med en menneskearm. En robotarm der serverer en vaffelis, skænker en fadøl eller blander salaten til kunderne. Det er ikke længere science fiction, men en aktuel nyhed fra den danske virksomhed ai4retailers fra Odense.

- Automatisering er stærkt på vej i detailhandlen, og nu rykker robotterne helt ud til kunderne i butikken. Det er især et spørgsmål om at optimere udvalgte arbejdsopgaver, øge produktiviteten og frigøre personalet til vigtigere kunderelaterede opgaver, fortæller Henrik Bondgaard fra ai4retailers.

Robotten er kun én del af et intelligent system

Virksomheden projekterer robotløsninger til detailledet, og selve robotarmen er kun en enkelt del af et innovativt produktsystem, der også omfatter kunstig intelligens, machine learning, ERP-integration og Business Intelligence.

- Vores robotsystemer tager løbende billeder af deres omgivelser, og bruger kunstig intelligens til konstant at forbedre robotternes evne til at udføre deres arbejde. Samtidig er vi i online kontakt med robotterne, og kan analysere data til brug for statistik, planlægning og prognoser af fx kommende omsætning, forbrug og lagerstatus, fortæller Henrik Bondgaard.

En god mulighed for producenter og leverandører

Systemerne kan projekteres enten direkte med detailledet eller i samarbejde med producenter og leverandører til detailhandlen, hvor eksempelvis en isproducent kan stille robotter til rådighed for butikkerne.

- Systemet er modulbaseret og skalerbart, så de enkelte kunder kan lease flere eller færre robotter efter behov og sæson, siger Henrik Bondgaard.

Robotteknologien fra ai4retailers vil blive præsenteret på Foodexpo i Herning 22.-24. marts 2020.

----

For nærmere information, kontakt venligst:

Henrik Bondgaard ai4retailers Mobile: +45 2190 2474 E-mail: hbo@ai4retailers.com

www.ai4retailers.com